Nyheder Claus

8. oktober 2009

Endnu en tripple i skabet.

Det går fremad mod årets mål - så mange marathons som muligt. Pludseligt kan jeg se nr 50 i 2009 :o)

Weekenden bød på marathon i Hamborg fredag og lørdag - søndag løb jeg i Rold Skov. 4:31 - 4:17 og 4:27 - nr 34, 35 og 36 i år - samlet antal 127.

Den kommende weekend gælder det Kaltenkirchen lørdag - og Sydkystmarathon i Greve søndag.

Nyheder Frederik

Hmm det har ikke været let de sidste 14 dage og i dag måske endnu sværere. Formen var super, laveste hvilepuls jeg har målt - 41 – og følelsen af formen lige kunne skærpes lidt endnu... Snupler desværre på en skovtur, relativt udramatisk selv om jeg mærker et lille vrid i venstre knæ. Noget øm vælger jeg at gå de sidste 2km hjem. Mærker herefter ikke det store men kan mærke en anderledes fornemmelse i knæet på de efterfølgende løbeture og tør ikke løbe mere end 10-12k. Desværre er der ikke nogen rigtig fremgang omvendt er det heller ikke ømt når jeg løber kortere ture og var egentlig ret optimistisk i går. Til morgen løb jeg 13½km med Kim ca. 5min/km følelsen er desværre ikke meget bedre, måske endda lidt værre. Jeg anser det derfor for at være urealistisk at løbe 6 timer næste weekend... Det er ikke nemt men nok det bedste, havde glædet mig enormt til løbet, der skulle være det sidste i år og sidste inden jeg for alvor begynder at cykle...

Held og lykke til dem der er klar til løbet – håber det bliver lige så godt som sidste år!

Hvor er det fedt at løbe og hvor er det fedt at få så mange dejlige kommentarer på mails, facebook osv. Tusind tak. 

Viborg og Mors har helt klart været en slags vendepunkter i min løbe "karriere". Viborg med den første alvorlig lange løbetur og Mors med den første rigtig lange løbetur hvor jeg følte jeg gav mig fuldt ud og konkurrerede hele vejen. Med uofficiel dansk rekord på 100miles og en mulig plads på ultralandsholdet har jeg også opnået noget unikt med de mange timers træning - fedt.

Jeg har tidligere berettet om restitution her på siden. Helt fantastisk så føler jeg mig allerede oven på igen efter Mors. Godt hjulpet af søde dejlige mennesker omkring mig sammen med små oplevelser i hverdagen der giver overskud - jeg har det rigtig godt for tiden... Mht. løb og fremtidens udfordringer tror jeg det er helt perfekt jeg snupper Grenå 6 timer om 7 uger og sætter punktum for en god 2. halvdel af sæsonen. Herefter trapper jeg cyklingen yderligere op mhp. RAAM 2010 og Challenge Copenhagen i august. Jeg giver "løbe musklerne" lidt restitution i 2010 sæsonen så der er basis for en forrygende ultraløber sæson i 2011 der efter planen afsluttes i Grækenland. Lars Christoffersens fuldstændig vanvittig flotte præstation i år (se her) giver gåsehud og motivation. Han er for vild - perfekt løbestil og en ligeså perfekt motor. Imponerende også at kroppen kan holde til 6 dagesløb 854km efterfulgt af Spartathlon meget kort efter...

14 dage med "meget lidt" træning kan især måles på højere hvilepuls (6 slag, 48)og generel højere puls i træningen. For mig er formdale afgørende for efterfølgende opbygning og formtop, princippet er en vigtig del af variation som fylder meget i min træningsplanlægning. Det bliver derfor interessant for mig at følge de kommende ugers meget mere intensive løbetræning kombineret med udholdenheds tempo cykling - helt omvendt af resten af sæsonen.

Så blev der endnu engang konkurreret – og hvilket løb. Jeg havde turens bedste hjælpere, Jane og Michael. De var der ved behov og kunne målrettet styre mig igennem de sidste svære timer. Tusind tak, håber det kan gengældes.

Ruten var næsten lige så fantastisk. Én rundstrækning, hvor vi fik set næsten hele Mors, med flotte skrænter og lange lige marsk agtige stræk. Langs små bysamfund, hvor undren stod malet i folk ansigter… men god opbakning, bl.a. ved 21 tiden hvor en ung mand kom cyklende op til mig og sagde ”syntes sgu’ nok jeg så en af de mærkelige 100 miles løbere komme forbi”. Det kunne jeg desværre ikke bekræfte – men 100miles løber - jep! Også stor ros til arrangementet som helhed, der var virkelig styr på det, enkelte skønhedsfejl som blev rettet øjeblikkeligt – super arrangement! Hjælpsomheden kender ingen grænser på Mors, om det hedder mad til hjælpere eller særforplejning til Ole Karlsen (light øl), her blev Købmanden åbnet selv om bestyreren var til fest!

Min egen indsats i løbet var noget nær optimal. Lagde lidt hårdere ud end planlagt (5:35-5:40min/km), turde ikke give de forreste for lang snor. Ole løb virkelig stærkt og jeg regnede egentlig ikke med at se ham før mål da jeg ved 35km så han var ca. 27min (5km) foran. 2 andre nåede også at få godt 15min inden jeg begyndte at hale ind. Peter Bøgevig gik desværre helt ned, men den anden, en ungarer, blev bare ved. Ved 100km fik jeg kontakt med ham og vi kunne se Ole ca. 6min foran. I depotet ved 105km hentede vi Ole og løb sammen de næste 5km, her var Ole flere gange ved at sætte mig. I depotet 110 løb jeg lige igennem og Michael kørte op til mig med forplejning, her satte jeg især Ole, Ungaren holdte på og løb forbi mig da jeg skulle ha’ en langærmet trøje på. Jeg hentede ham og vi fulgtes til næste depot hvor jeg 300m før rykkede lidt fra. Efter depotet havde jeg ca. 1min og selv om jeg løb 5min/km de næste 5km smed han ikke meget til mig. Heldigvis opgav han lidt ideen om at hænge på og jeg kunne med 5.30min/km stille og roligt øge forspringet. Ved 130 var der ved at være udsolgt, det havde været en varm dag og mit højre ben brokkede sig flere gange i varmen med små krampetrækninger. Jeg måtte med små mellemrum lige ned og gå 50m for at afspænde benet. Med 20km igen blev det en kamp for ikke bare at lægge sig ned og slappe af! Jeg fandt reserverne og kæmpede mig i mål godt støttet af Michael og Jane – endnu engang tak! På resultatlisten kan man se jeg ikke er langt fra nr. 2, han var dog løbet forkert og var i teorien langt foran. Se:http://dk.katana3.com/online/event.ctrl?cmd=result&event=1242623254 )

Pulsen undervejs var noget højere end forventet, jeg tilskriver det varmen, til sidst hvor det bliver koldere falder den også lidt i takt med tempo og temperatur fald. Tror ikke jeg taktisk kunne ha’ disponeret mit løb meget anderledes. Måske kan man spare lidt tid på at have hjælper til at følge en på cykel hele vejen med drikkelse og energi ad libitum. 5km er lige langt nok mellem depoter når det er varmt og solen er lige på. 15timer og 19min er meget tilfredsstillende og ca en ½ time bedre end ventet.

Et virkelig godt løb med udfordringer. Håber jeg har mulighed for at være hjælper for Michael næste år, evt. på cykel. Alternativt kunne også bare være at tage en lang træningstur, stille og roligt med tid til at se sig om og nyde naturen og seværdighederne… vi får at se.

mere følger pulskurve m.m.

Tiden flyver af sted. Her tre uger efter 24 timersløbet er træningen kommet rigtig godt i gang igen. Jeg har været meget i tvivl om hvor hurtigt man kommer sig over en så langvarig belastning. Når jeg har spurgt andre mere erfarne lød det nærmest som om det psykiske og motivationen var det værste. Ikke mange har nævnt det fysiske! For mig var det klart fødderne der satte begrænsning for den første uges træning, derefter var det hovedet der sagde ta’ det lidt med ro. Efter 14 dage var planen at forsøge sig frem med nogle dobbelt ture (morgen/sidst på dagen) og evt. slutte ugen af med en lang tur. Det blev til 42½ lørdag og 30km søndag omkring puls 130, svarende til hvad jeg forventer på 160km begge dage i pænt kuperet terræn.

Næste uge bliver lidt mere rolig, mest pga. meget arbejde, men det skader nok ikke… Motivationen fejler ikke noget, tror det handler meget om hvad man sætter sig af mål og hvad man prioritere. Jeg glæder mig helt vildt meget til at konkurrere på Mors den 19. sept., desværre har Michael meldt afbud pga. ryggener.

Ugens højde punkt var tirsdag hvor jeg var til fodterapeut og få rettet fødderne ind og ”skåret” til… De føles bare gode nu, ligeså parat som resten af kroppen!

Her ca. en uge efter er både motivationen og kræfterne ved at vende tilbage. Jeg sover lidt mere end vanligt og holder bevidst lidt igen – selv om det bliver til et par hurtige ture i morgen ved DHL stafetten i Odense, hvor HR afdelingen OUH har lavet et par hold.

Helt overskyggende for min tanke virksomhed har været en henvendelse fra min ven Hans fra København, der vil have mig med til Race Across America (RAAM) næste år. 5000km tværs over USA på cykel, start 12. juni 2010. Man kan deltage i forskellige kategorier fra solo til 8 mands teams. Hans og undertegnet stiller op 2 mands hold og skal således skiftes til at køre etaper mellem 60 og 150km. Efter 6-8dg skulle vi gerne være i mål… Det bliver helt vildt, jeg glæder mig til at planlægge nærmere og hen over vinteren omlægge træningen til mere og mere cykling.

Tror denne prioritering kun vil gøre mig til en endnu bedre ultraløber, bygge kroppen op tilvænne den til udholdenhed. Det ændrer dog lidt mine planer om måske at stille op ved WM 24 timersløb næste år i Frankrig. Men muligheden for at stille op i RAAM bliver nok ikke bedre. Muligheden for 24 timersløb skal nok komme igen!

Nu ser jeg dog frem til at slutte denne sæson af med maner. Først gælder det Mors 100miles og dernæst hvis formen og lysten er til det Grenå 6 timersløb i november.

God fornøjelse med træningen

Viborg 24 timers løb

-beskrivelse og status efter noget af det hårdeste jeg har prøvet indtil nu!

Puha, ved næsten ikke hvor jeg skal starte og slutte. Mit forsigtige indre mål om 200km blev opfyldt med over 200km og dermed en mulig plads på ultralandsholdet, (kræver 210km). At kunne kalde sig landsholdsathlet må være noget af det største! Det var hårdt - især mine fødder kom på en prøve. Det var en pinsel uden sammenligning at gå, løb kunne lige gå an ind imellem var der dog ikke kræfter til at løbe på de 3 indlagte stigninger (de var ikke store i ca. 30 højdemeter pr omgang).

I forberedelserne til løbet havde jeg især lagt vægt på at øve mig i at løbe langsomt og ikke smadre min krop med for mange konkurrencer op til. Desuden havde jeg tænkt meget over hvordan jeg kunne lægge roligt ud, med tanke på at det var urealistisk med hastigheder omkring 6min/km i 24timer. Derfor havde vi forsøgt på træningsturene at gå lidt indimellem, hvilket også var planen at begynde gå intervaller på 1min ca. hver km efter km 20.

Jeg tog af sted 7.00 fra Thurø, hvor Michael kom og hentede mig. Sammen med Anne Dorthe kørte vi til Viborg - alle med en hvis spændthed i kroppen vores første alvorlige ultra opgave! Vi var der i god tid og fik sat telt op, hilst på løbekammerater/konkurrenter. Jeg fik hvilet mig en ½ time på ryggen, havde en god fornemmelse da jeg nærmede mig starten.

Jeg lagde ud sammen Michael og Anne Dorthe i rolig tempo (se omgangstider og pulskurve nedenfor). Jeg fokuserede på løbeteknikken og stabilt væske (6-7dl/time dag) og sukker indtag 60-80g/time) og fik snakket lidt med forskellige folk. Efter ca. 5 omgange faldt Michael og Anne Dorthe lidt fra og jeg fik løbet nogle hyggelige omgange med Mikkel Gormsen som hjalp med at huske gåintervaller og samtidig kunne underholde om div. løbeoplevelser gennem et langt ultraløber liv – held og lykke 100miles i Sverige Mikkel. Ved 19 tiden var det tid til aftensmad udsøgt pasta med ketchup… det skal spises løbende (pose med en plastik gaffel) næste gang!

Ca 15min hvor der også blev tid til at snakke med Signe og Klara der hyggede sig hjemme!

Herefter var Anne Dorthe kommet op igen og Michael havde fået røget en smøg og var klar til at løbe videre. Hyggeligt igen at have deres selskab. Anne Dorthes konkurrence gen var dog blevet tændt da hun overhalede Anne Marie og nu førte 12 timers løbet (både herre og damer!). Meget flot disponeret løb hun stort set uforandret omgangstider fra start til slut med lidt afvigelser pga. tid i depot. Utrolig flot. Kl. 00.05 kunne jeg løbe forbi start og lytte til folkets hyldest af hende på podiet, flot løbet og disponeret Anne Dorthe.

For mig var det tiden for at begynde og finde de positive tegn. Lidt regn havde gjort ruten meget fugtig og på trods af et par sko skift efter 57km og igen efter 108 var fødderne ufattelig ømme ikke kun vabler (lilletæer og ved storetåens grundled i begge sider) også trædepuderne under metatarsal knoglerne gjorde virkelig ondt). Jeg fandt ipod’en frem og sikkert til stor gene og morskab for andre løbere kunne jeg løbe og nynne/synge lidt med på div. sange, især Lilly Alen (F**C You) og forskellige Nephew sange kunne muntre mig lidt op og fortrænge generne og monotomi/træthed. Også Gnags ”rockband på landevejen” var en hitter ud i de sene nattetimer. Der var også mange positive ting, ingen tendens til kramper, muskel ømhed i lår og underben var beskeden, maven var tip top, tandbørstning kl. 4 om natten fjernede sukker trætheden, Cola og Powerbar geler med caffelatte smag og kofein virkede fuldstændigt som planlagt, løbestilen med små skridt og isæt underkroppen holder især og også på de lange distancer. Ja der var nok flere positive ting jeg fandt… Ved 5 tiden begyndte fuglene at synge og endnu en dag begyndte, ipoden blev lagt væk sammen lysdioderne, jeg fik en kort sludder på en bænk med Michael (der desværre ikke kunne mere pga. ryggener). Enden på løbet kunne anes i morgengryet.

Løbet var desværre sådan tilrettelagt at man ikke selv kunne se km opdateringer, samtidigt er det umuligt at huske antal omgange/regne sig frem til km. Ved 6 tiden gav Michael mig en opdatering der hed 145km, pludselig syntes 200km målet ikke helt realistisk. Heldigvis føltes benene faktisk gode så tempoet blev sat lidt op fra omgang 28. Efter 4 omgange tog trætheden dog over, bl.a. med hjælp fra Anne Dorthe og Michael med opdateringer og forplejning samt ikke mindst Ole Cramer der løb nogle omgange med mig (kan ikke huske om det var 2 eller 3!) holdt jeg mig igan. Med 3 timer og 10min igen syntes 4 omgange og dermed 206km ikke urealistisk, farten var dog nede omkring 8min/km på det sidste, heldigvis var der god opbakning fra både tilskuere og andre løbere både single og stafet, tak for det!

Husker ikke meget efter løbet, kun at uden Michael og Anne Dorthe sad jeg stadig i Viborg med mine ting ude af stand til at overskue at pakke og smutte hjem…

En utrolig oplevelse rigere og en masse tanker om hvor vanvittigt det er at løbe i 24 timer, sidder jeg nu foran computeren med mega ømme fødder. Samtidig er der også stolthed og lyst til mere… Tænker at ømheden nok skyldes fugtigheden / det ujævne underlag og at nu må fødderne jo ha’ til tilpasset sig og dermed have det meget bedre næste gang… Jeg takker for et super arrangement i Viborg samt de mange mails og lykke ønskninger på facebook.

Det lærte jeg

-         sove i nærheden af start

-         have hjælpere med til før, under og efter

-         løbe lidt langsommere og droppe gangen…

-         spise gående, spild af tid i depot det giver ingen mærkbar restitution

-         afprøve tapening af fødder

Træningen på det sidste har været lagt an på en lille formtop først i august, hvor jeg skal løbe mit første 24 timers løb i Viborg. Jeg er på mange måder vildt spændt, hvordan reagere kroppen - kan jeg holde til det og hvor kommer ømhederne. Mentalt bliver det også noget af en test om jeg har evnen til at blive ved på trods af træthed og uundgåelig monotomi... jeg glæder mig, godt støttet af en opadgående formkurve og nogle sidste lange træningspas der er gået over al forventning. Løb bl.a. 60km med Michael Dideriksen sidste torsdag med fint overskud og gode ben. Det bliver rigtig spændene. Nu er nedtrapningen så småt gået igang med "kun" ca 100km løb i denne uge, ferien er desværre ved at være slut...

Uge 30

Løb 141,5km

cykling 68km

Ialt 14½ time

Uge 29

Løb 115km

Cykling 141km

Svømning 2km

Ialt 15timer 45min

Nyheder Michael

April 2010

Så kom dagen hvor jeg skulle se om kroppen igen var klar til at løbe ultraløb..

Jeg havde trænet en masse km og lavet en masse ryg/mave øvelser, og brugt en masse penge på massør og kiopraktor.

Om torsdagen var jeg ude hos Søren ( muskel-behandler ) en sidste gang, pga jeg havde døjet lidt med ømme balder. Så nu synes jeg ikke jeg kunne gøre mere for at det hele skulle være klar, jeg vidste at formen var der så jeg måtte bare håbe og bed til at ryggen holdte..

100 km i Kbh den 24-04:

Vi tog afsted fredag aften, min kone, svoger og jeg, for jeg skulle starte næste morgen kl.8.00.

Jeg stod op 5.45, fik spist mine havregryn, fik tøj på og så afsted. Der var godt med sommerfugle i maven, og tankerne gik på om ryggen nu ville holde..

Jeg havde lagt en plan hjemmefra for min indtagning af væske, da jeg er tit får for meget sukker, så den skulle stå på små franskbrødsmadder og kun energidrik ved hveranden væskedepot..

Starten gik, en lille smule blæsende og koldt, så det var med korte bukser og langærmet trøje.

Lagde ud i et forholdsvis godt tempo, cirka 5min pr km, og med en god puls.

De første 40 km gik rigtig godt, ingen smerte nogen steder, og solen begyndte at kugge frem, så nu kunne jeg smide den langærmet trøje.

Løb de 50 km på 4 timer og 10 min uden problemer, men så kom der smerter i forlårene.

Det var ikke lige der jeg regnede med jeg skulle få ondt, så der var noget jeg skulle arbejde med oppe i mit hoved.

Det gjore sindsygt ondt, det var noget krampe ligende noget, jeg kunne ikke komme af med det og prøvede at strække ud, men det hjalp ikke noget, de var spændt helt op. Så omgangene føltes længere og smerterne blev værre.

Jeg kom ind på 8 timer og 38 min, super glad og stolt over at have gennemført det. Det var mit livs største kamp.

Jeg smed mig på græsste, hvilket var det værste jeg kunne gøre. Jeg kunne simpelthen ikke komme op igen, så der måtte to til at rejse mig op. Fik kæmpet mig i bad, en prøvelse i sig selv.

Kom hjem på hotelet, og fik lidt at spise, og så godnat.

Næste dag var det ikke meget bedre, men kunne da gå nogenlunde normalt.

Og hvad kan man så lærer af det:

Man skal huske at træne hele kroppen hvs man skal løbe ultraløb, det hjælper ikke at benene er i top, det skal ryg og mave også være.

Man skal være klar på det mest uventet, man ved aldrig hvad der sker og hvor man får ondt, så det gælder om at være klar både fysisk og mentalt.

Tilsidst vil jeg gerne sige tak til min kone og svoger, uden dem var jeg aldrig kommet igennem...

Februar 2010

Så gik der en måned med sne.

Det er godt nok ved at være træls, det er svært at holde løbelysten oppe. Men så løber jeg til at tænker på, at jeg må blive både fysisk og mentalt stærk, af at løbe i dette møgvejr.

Der er dog et plus ved alt det sne, jeg får godt med fokus på min løbestil, mindre skridtlængde. Jeg kan sagtens mærke forskel, jeg synes ikke jeg bruger så mange kræfter på at komme fremad, og det er det jeg har brug for når jeg løber længere turer.

Det går heldigvis godt med min ryg, jeg er begyndt at tro på, at den kan holde til længere turer på over 42 km, men det finder jeg snart ud af, når jeg skal løbe 6-timersløb i Randers. Det vil jeg bruge som et testløb, så jeg kan se hvor min form er og hvordan det går med min  ryg på længere turer.

Jeg håber det hele er okay, så jeg kan fokusere 100% på et af mine store løb iår, nemlig 100km i København, hvor jeg håber jeg kan gøre noget ved min tid.

Ellers går det godt, får løbet de km jeg skal, så nu glæder jeg mig bare til sneen er væk og solen kommer..

Januar 2010

Så gik den første måned i 2010.

Sneen vælter ned og jeg synes at det er svært at få kroppen til at virke optimalt, især benene, så det står mest på mængdetræning.

Det er svært at lave tempoløb når man skøjter rundt, og jeg vil ikke risikere at få en skade. Men når vejret tillader det, så får den gas.

Det går den rigtige vej med ryggen, selvom det går langsomt. Jeg laver mavebøjninger næsten hver dag, og har også været ude hos en der hedder Søren, som er muskelbehandler. Det var godt nok positivt, kunne mærke en stor forskel allerede efter første behandling, så det er ikke sidste gang jeg skal der ud..

Det blev også til en enkelt marathon, Dr. Nielsen marathon i Vejle.

Det blæste ca 10 sek/meter og frys -5 grader. Så det var pænt koldt.

Ikke de bedste forhold, da der var sne og is på ruten, men jeg kom dog igennem på 3:26.

De sidste 7 km fik jeg vi vinden lige på kroppen, så jeg begyndte at fryse helt vildt, så mine ben var lige ved at gå i krampe. Så jeg måtte sætte tempoet.

Super arrangement, kan varmt anbefales.

Vi har også fået vores løbetøj nede fra Sporten. Et stort tak herfra. Vi har fået jakke, trøje, bukser, og strømper, fra Asics, super lækker kvalitet..

1. november 2009

Løberen skovmarathon

En tur jeg sent glemmer.

Så kom turen til at se om jeg kunne gøre lidt ved min marathon tid.

Jeg har lagt lidt om på min træning nu hvor sæsonen er ved at være slut for iår. Er begyndt at løbe lidt flere km men med noget mere tempo på .(der er også lige et 6 timers løb men det skriver jeg om når  jeg har løbet det ).

Træningen går rigtig godt for tiden, jeg mærker næsten ikke noget til ryggen mere, så det er rigtig fedt .

Søndagen før jeg skulle løbe marathon var jeg ude og løbe med Frederik. Det gik rigtig godt jeg løb marathon på 3:16 så mine forventninger til at jeg kunne komme under 3:10 var  rimelig høje .

Vi tog afsted om morgenen, en hel bil fuld, snakken gik godt om vores forventninger til løbet .

Ankom i god tid men det var meget koldt og der var ikke rigtig nogle steder hvor vi kunne få varmen, så vente tiden blev meget kold og lang.

Starten gik og det gik bare der ud af, benene kørte bare der ud af og man glemte helt at det var koldt. Men det blev man mindet om ved vandposterne, vandet var godt nok koldt. Min halvmarathontid var 1:33 så det kørte for mig ,men ude ved ca 25km begyndte min mave og brokke sig. Jeg kæmpede videre, men ved ca 30 km begyndte kræfterne at slippe op. Jeg tog noget gel men det hjalp ikke og det blev ikke bedere med maven, så ude ved 35km var jeg totalt drænet for alt hvad der hedder energi og kampgejst. Jeg kunne se at tiden bare løb der ud af ,så nu galt det bare om at komme i mål ,tiden blev 3:19 .

Jeg var totalt skuffet ,gik direkte op til bilen, fik en kakao så jeg kunne få lidt energi. Vi kørte med det samme ,der var godt nok nogen andre fra Svendborg,men det var rigtig koldt og jeg ville helst bare hjem under min dyne .

Og hvad har jeg så lært ????

Man kan ikke tro at man kan nøjes med 5 timers søvn dagen før og ikke få noget middagsmad .

Man skal være totalt fyldt med det rigtig mad og der skal være ro på flere dage før ,for ellers kan man ikke holde til at løbe i det tempo (det kan jeg i hvert fald ikke).

26. sept. 2009

Issø løbet

En lille sejer til mig i kampen om at komme tilbage efter min rygskade.

Kim Hammerech spurgte mig en dag, da vi var ude og løbe, om jeg ikke ville med til halvmarathon i Kirkeby. Jeg skulle lige have lidt betænkningstid, da jeg stadigvæk bøvler med min ryg, og det ikke var den slags distancer jeg træner efter, men hvad fanden  det kunne jeg jo godt. Så havde jeg en chance for og se hvordan min ryg havde det .

Starten gik, der blev lagt ud i et sindsygt tempo ( 3.43 ) men jeg tænkte, jeg går med. Kunne se de 3 foran mig i en afstand, så jeg ikke kom for langt bagud. Efter 10 km kom jeg udenom nr 3. Var godt kørende, vi fik først noget at drikke ved 12 km (det var alt for sent) tog en geléfætter og 2 kopper vand. Kunne se Kim H ligge foran mig, kom tættere på ham. Ved 16 km strøg jeg udenom ham. Så lå jeg lige pludselig nr 2, men nr 1 lå alt for langt fremme, så ham kunne jeg ikke hente. Så det galt om og holde Kim bag mig og det gjorde jeg sgu. Tiden blev 1.28.48 ny pr.

Super tilfreds, det var en meget bakket rute og vi løb i skov det meste af tiden, så man skulle være opmærksom hele vejen. Alt i alt et godt løb men der var ikke nok vandposter men mon ikke de får styr på det til næste år.

9. sept. 2009

En lille opmundring

Var over og løbe thurøløbet, en tur på 7 km, en dejlig tur godt med forhinderiger.

Alt gik efter planen (næsten) lagde godt hårdt ud, lå og kæmpede med to andre om 1. pladsen, den ene måtte slippe os efter 2 km så nu var vi kun to. Vi skiftedes til at trække hele vejen men da vi nåede målet tog han føringen. Det viste sig at være en god beslutning, der var et lille stykke skov vi skulle igennem, så jeg kunne ikke komme forbi.  Han fik et lille forspring og det kunne jeg ikke hente på de sidste 100 meter, men jeg fik en 2. plads 9 tiendedele efter ham. Alt i alt et godt løb.

4. sept. 2009

Problemer igen

Så kom der endnu en skade.

Jeg syntes godt nok ikke at det har været mit år i år. Når jeg er kommet af med en skade er der kommet en ny, jeg ved ikke helt hvad der sker det kan være at jeg går lidt for hurtig frem .

Men denne gang er det godt nok noget pis jeg kan ikke holde til at løbe ret meget mere end 16km før at ryg problemer begynder at komme. Jeg måtte melde fra til 100 miles på Mors, det var en svær beslutning for jeg havde haft det som et af mine store mål så jeg må nøjes med at se det fra side linen som følge bil for Frederik.

Nu skal der ses fremad og slappes lidt af, så min ryg kan blive god igen. Lige nu går jeg til kiropraktiker for at få min ryg rettet op ,og ryg øvelser hver dag, så jeg kan styrke min ryg/mave så den kan holde til de lange løb. Jeg tror at min ryg ikke er klar til den store belastning det er at løbe ultra løb.

Har haft vrøvl med min ryg før, men så har jeg lært noget nyt at det er ikke kun benene der skal kunne klare presset men hele kroppen. Så nu går træningen efter en god placering ved Grenå 6timers løb, så nu skal der lidt mere tempo i benene så jeg kan holde til det.

9. august 2009

 

Viborg 24 timers løb

Så kom ugen hvor jeg skulle prøve kræfter med 24 timers distancen.

Målet var at løbe ca. 160km, men uden at smadre mig selv.

Træningen op til kunne jeg ikke gøre meget bedre, jeg var blevet fri for skader og benene havde det godt.

Det blev lørdag, og jeg hentede Frederik og Anne Dorthe. Der var forholdsvis stille på turen derop, jeg tror at vi var lidt spændte på hvad der ventede os, det var jo føste gang for os alle.

Alt vores grej blev stilt op og da vi var kommet i god tid havde vi tid til at slappe af inden at vi skulle igang.

kl 12 gik starten med en masse sommerfugle i maven, men de fløj hurtig deres vej. Tiden gik og der kom masser af km på bogen. Jeg holdte min plan hjemmefra, at tage det stille og roligt med indlagte gå pauser.

Jeg havde erfaret fra 100km, at min krop fungere godt på franskbrød, så det spiste jeg ca hver time det føste lange stykke tid, men så begynte jeg at gå væk fra mit koncept. Jeg begyndte at spise chokolade/kage og slik, jeg fik nok også en smøg. Så kom maveproblemerne, ikke værre end jeg kunne holde det ud, men natten var jo også først lige begyndt.

Da kl. var ved være 24 begyndte problemerne at komme. Jeg fik mere og mere ondt i ryggen, så jeg måtte gå. Jeg prøvede at ligge mig ned og få min ryg strukket ud, men det hjalp ikke rigtig så jeg gik op og fik en gang massage. Så fik jeg en time på øjet så den lige kunne få lidt ro, kom igang igen med en km løb en km gang, det gjorde jeg ca 20 km så kom næste problem. Jeg fik en sten i skoen, troede jeg , men det var en pæn stor vabel. Så nu havde jeg vrøvl med maven, ryggen og vabel, så det gik rigtig godt. Jeg valgte at stoppe, da jeg havde jo lovet mig selv ikke at smadre mig selv helt.

Så fra kl 5 af gik med at heppe på dem der løb endnu og jeg fik også lige en lille morfar. Op af formiddagen fik jeg snakket med andre løbe tosser, fik nogle gode råd med hjem i tasken .

Så var der jo lige Frederik som var rigtig godt løbene, men han havde lidt svært ved at holde styr på kilometerne. Så mig og Anne Dorthe holdte styr på km og tid så han kunne nå sit mål. Ind imellem fik vi tid til at pakke sammen, kl 12 var det hele slut. Frederik vandt med 206km, jeg selv fik løbet 120 km .

Og hvad fik jeg så lært?

Pas på ikke at få for meget sukker og spis det du har trænet med der hjemme.

Have nogle til at hjælpe dig med forplejning.

Og tro på det...

Spartathlon2010